Malerworkshop for børn og unge

Børn og unge i alderen 6 år og op har mulighed for at deltage i en maleworkshop i dagene 27., 28., og 29. september.
Billede af Bodo Bertuleit fra Pixabay
Billede af Bodo Bertuleit fra Pixabay

Børn og unge i alderen 6 år og op har mulighed for at deltage i en maleworkshop i dagene 27., 28., og 29. september. Det hele foregår på Det Gamle Værft i tidsrummet kl. 14.00-18.00, men hvis man først har mulighed for at deltage fra kl. 15.00, er det også helt fint.

De unge malere får hver et lærred (40×40 cm), pensler og maling stillet til rådighed, hvor de skal skabe deres eget kunstværk. Det vil også være muligt at bidrage til et større fælles maleri (120×150 cm). Det hele kulminerer i en fernisering den 1. oktober kl. 14.00-16.00, hvor familie og venner (og måske fans!) har mulighed for at komme forbi og se værkerne.

Prisen er 150 kr. og inkluderer materialer til eget værk, fællesværk og fernisering. Se mere om tilmelding her på linket, hvor du også finder andre nyttige oplysninger om workshoppen.

Folkene bag begivenheden: “Initiativ Gruppens motivation for workshoppen og fællesmaleriet har været et ønske om, at skabe en mulighed for børn og unge til at deltage i et kreativt fællesskab og at opleve at ”sammen kan man meget”. Vi synes, at teamet ”Min By” er et tema, som har relevans på tværs af generationerne, og at “udsynet fra byens børn og unge gerne må deles bredt.”

Del dette opslag: