I morgen er valgt af Dragør Kommune som 80 års dagen for redningen af de danske jøder under 2. Verdenskrig, populært kaldet jødeaktionen, fra Dragør Havn.
Ved du hvad der er op og ned i fortællingen om redningen af de danske jøder? Her følger en oversigt så du kan blive klogere på og snakke med i frokostpausen om redningen af de danske jøder oktober 1943.
Hvorfor d. 4. oktober?
Starten af oktober bruges over hele Danmark til at markere de danske jøders flugt. Grunden er, at den tyske besættelsesmagt igangsatte jødeaktionen, med det formål at tilfangetage og internere de danske jøder, natten mellem den 1. og 2. oktober.
Dragør Havn spillede dengang en vigtig rolle i redningen af store dele af den danske jødiske befolkning. Da tyske soldater den 4. oktober 1943 gennemførte en razzia i Dragør, der effektivt lukkede ned for yderligere flugt via havnen, er denne dato valgt til at markere flugten.
Hvorfor var det lige?
De tre første år af den danske besættelse havde man Samarbejdspolitikken, der kort fortalt bestod af, at den tyske besættelse og den danske statsmagt samarbejdede om at drive landet.
Det betød også, at det var dansk lovgivning der gjaldt. Derfor havde de danske jøder også kunne leve relativt sikkert. Da samarbejdet brød sammen, ændredes dette radikalt, og nu var det kun tysk krigsret der bestemte.
Det betød også, at man fra tysk side, natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 rykkede ud for at pågribe de danske jøder.
Hvorfor kalder man det, det?
Hvorfor hedder det Jødeaktionen? Jødeaktionen bliver generelt brugt om redningen af de danske jøder. Men begrebet er gået hen og er blevet et tveægget sværd, da begrebet har det med at blive brugt både som navn for redningen, men også som navn for den aktion den tyske besættelsesmagt havde planlagt, som havde til formål at fange og internere de danske jøder.
Begrebet lægger sig oprindeligt opad sidstnævnte. Begrebet har dog med årene undergået samme udvikling som f.eks. begrebet bjørnetjeneste, så det både kan være positivt og negativt ladet.
Hvordan lykkedes det?
Den jødiske befolkning var dog heldigvis blevet tippet i forvejen. Således kunne de gå under jorden og begynde flugten over Øresund. Hvad de færreste nok ved er, at tippet kom fra den tyske besættelsesmagt selv.
Den 28. september 1943 lækkede marineattaché Georg Ferdinand Duckwitz nemlig oplysningen om den forestående jødeaktion til højtstående danske politikere, som videregav beskeden til Det Mosaiske Troessamfund.
Herfra bredte advarslen sig, og langt de fleste jøder nåede at gå under jorden inden aktionen natten til den 2. oktober. Der er teorier der peger på at det var Werner Best, den højst rangerende tysker og de facto leder af Danmark, der selv gav ordren til at lække oplysningerne.
Grunden herfor skulle være at han ville have mindre ballade i sin styring af Danmark hvis de danske jøder var flygtet inden han skulle internere dem, hvilket ville have ført til massiv uro hos den danske befolkning.
Med andre ord var problemet løst for Best, uanset om jøderne var flygtet eller ej, men sidstnævnte gjorde det alt nemmere for ham. Dette er dog kun en teori, og Werner Best var, skal det tilføjes, både nazist og antisemit.
Uanset lykkedes det ca. 700 jøder, svarende til 10 % af Danmarks jødiske befolkning, at flygte til Sverige via Dragør Havn.
Det med småt
Som med alt andet historie er dette en grov opridsning af hændelsernes forløb. Men nu ved du i hvert fald hvad det handler om når hele byen i morgen markerer 80 året for de danske jøders flugt.
