Ann Madsen fra Inner Wheel Dragør overrækker en check på 10.000 kr. til Barnets Glæde. Foto: Dragør News
Ann Madsen fra Inner Wheel Dragør overrækker en check på 10.000 kr. til Barnets Glæde. Foto: Dragør News

Glæden spredte sig på Dragør Strandhotel i går, da aftenen stod i velgørenhedens tegn. Inner Wheel Dragør stod klar til at overrække en check på hele 10.000 kroner til Barnets Glæde, en velgørende organisation dedikeret til at støtte økonomisk trængte børnefamilier over hele Amager.

10.000 kroner er indsamlet

Den flotte donation blev indsamlet tidligere på året under Inner Wheel Dragørs Walk & Talk-event samt et vellykket Bring & Buy loppemarked afholdt sidste måned. Disse fantastiske initiativer samlede i alt 10.000 kroner, som nu vil bringe lidt ekstra glæde hos de trængte familier.

Aftenen bød også på foredrag fra både Inner Wheel og repræsentanter fra Barnets Glæde. Begge organisationer fortalte om deres vigtige arbejde og mission, hvor begge fokuserer på socialt og velgørende arbejde til fordel for mennesker, som har brug for en ekstra hjælpende hånd.

Aftenen bød også på…

Som sædvanligt, når Inner Wheel er vært for et arrangement, blev aftenen krydret med fællessang, hvor lyden af “Regnvejrsdag i November” af Ebba Munk Pedersen og Pia Raug fyldte lokalet. Det blev også til oplæsning af et digt skrevet af kunstneren Flemming Brylle og en passage fra Stine Pilgaards bog “Meter i sekundet”.

Alt i alt var det en flot aften, hvor velgørenhed, kultur og fællesskab gik hånd i hånd. Tusind tak til Inner Wheel Dragør for invitationen!

Del dette opslag: