Forårssæsonen starter snart hos Dragør Gospel. Der er altid plads til nye sangere, og de søger alt fra sopran, alt og tenor. Alle sangere er velkomne, uanset niveau og erfaring. Hvis du har lyst til at synge, har koret plads til dig.
De øver hver mandag fra 19.30 til 21.30 i Dragør Kirke, hvor de både synger moderne og traditionel gospel, soul og pop. Fælles for alle sangene er, at de er fyldt med kærlighed, glæde og håb. Koret dyrker sammen den fælles gospelklang, samtidig med at de arbejder med rytme og teknik og har det sjovt sammen.
Korets dirigent, Louise Kofoed, er uddannet vocal coach og sangerinde og har flere års erfaring med at lede kor. På klaveret sidder Joachim Keller, som spiller til sangene.
Vil du være med?
Hvis dette lyder som noget for dig, tilbyder Dragør Gospel en gratis prøvetime. Ellers er prisen for at deltage 1000 kr. pr. sæson/halvår. Det anbefales, at nye sangere kigger forbi kl. 19.00 om mandagen for at få en kort introduktion.
For yderligere information, kontakt Lise Hellborn på lise.hellborn@gmail.com, eller besøg Dragør Gospels Facebookside.