Mørket havde lagt sig, og klokken nærmede sig 17.00. DR-optagelserne til Tidsrejsen II var stadig igang, hvilket betød, at det sædvanlige mødested ved Badstuevælen ikke var muligt. Levende Låger var derfor rykket ud til Kongevejen, men et stykke væk fra optagelserne, da Klaus, ifølge DR, snakker for højt, så han kommer med på lydoptagelserne.
Denne gang blev Klaus også placeret bagerst i feltet, da gåtempoet skulle være lidt langsommere denne dag. De fremmødte marcherede samlet gennem byen efter lygten, og ruten førte denne gang væk fra den gamle by. Efter den lille tur nåede vi Wiedergården, hvor vi skulle op ad trappen og samles i det gamle Wieders Væveri.
Der var gang i det gamle væveri
Her tog Dragørkoret imod gæsterne med en smuk julesang. Efter den flotte optræden fulgte en kort historie om “nuppedamen” på væveriet, hvis opgave var at “nuppe” det overskydende fejlstof fra de vævede tæpper under produktionerne.
Derefter fortsatte koret med fire sange mere:
- Luk Julefreden Ind” (af Michael Bojesen)
- In The Bleak Midwinter” (oprindeligt et digt af Christina Rossetti, senere er blevet til en julesang)
- The Skye Boat Song” (udspringende fra en gammel gælisk sang)
- “Dejlig Er Jorden” (den kender vi vidst alle sammen)
Efter den lille koncert ventede et flot pyntet julebord med gløgg og julesmåkager.
Og hvis nogen føler sig inspireret til at prøve kræfter med korsang, oplyste koret, at alle var velkomne til at deltage hver torsdag fra 18.30 til 20.15.
Endnu engang tak de til frivillige, som er med til at arrangere Levende Låger i de 24 dage op til jul.