Dragørgruppen udstiller på Havnegalleriet
Fra den 5. til 11. juli kan du opleve en fællesudstilling fra Dragørgruppen i Dragør Havnegalleri.
Dragørgruppen er en sammenslutning af kunstnere fra Dragør og omegn, der går helt tilbage til 1996. Medlemmerne kommer fra forskellige baggrunde og har alle forskellige udtryk, hvilket publikum vil kunne se i udstillingen.
Sammen inspirerer de hinanden og afholder fælles malerdage i forsøget på at fremme kunsten.
Som altid er der gratis adgang på Dragør Havnegalleri, og du kan se udstillingen fra den 5. til 11. juli i tidsrummet 13.00 til 14.00.