- Navn: Dragør Cykelklub
- Mødested: Hovedgaden 20, St. Magleby, Dragør
- Hjemmeside: dragoercykelklub.dk
- Kontakt: se hjemmeside
- Formand: Anders Thers
Hvis du ønsker motionscykling i Dragør, så er Dragør Cykelklub det rette sted. Her vægtes god motion kombineret med fællesskab, socialt samvær og frem for alt sikkerhed. Alle kaptajner er blandt andet uddannet i førstehjælp.
Klubben har fokus på det sociale og arrangerer mange aktiviteter gennem sæsonen, herunder udenlandsture, Bornholm Rundt, sæsonafslutningsture, årsfest samt diverse søndagsture. Du kan følge med i deres aktiviteter på deres hjemmeside og Facebook.
Klubben tilbyder forskellige hold, der passer til brugernes niveau, så det er ikke kun for de erfarne. Hvert hold har en tilknyttet uddannet træner, så alle rammer er i top.
Holdene:
Nye Motionister – Et hold er rettet mod nye medlemmer, så de opnår en sikker og tryg introduktion, før de begynder på et af de mere erfarne hold.
Cafehold – Foreningens hyggehold, hvor medlemmer samlet cykler til en café. Både medlemmer fra Motionsholdet og Super Motionistholdet kan deltage.
Motionshold – Holdet er for dem, der ønsker motionscykling i et tempo, hvor alle kan følge med.
Super Motionisthold – Dette hold er for erfarne ryttere, der ønsker en cykeltur i udfordrende tempo.
Fælles for alle hold er, at man kører ud og hjem i samlet flok. Træningerne starter ved Troels Cykler.
I vinterhalvåret arrangeres der spinning to gange om ugen, mountainbike og gravelcykling.
Foto venligst udlånt af Dragør Cykelklub