Der er grund til at spørge, om borgmesteren passer på Dragør, når det gælder kystsikring. I sidste uge glædede borgmesteren og hans flertal sig over, at man nu er fuldgyldige medlemmer af den statslige arbejdsgruppe, der arbejder med digeløsninger for København, lufthavnen og Øresundsbroen. Det betyder, at alternative løsninger til et landdige bag om Dragør nu vil blive undersøgt på lige fod med øvrige tekniske løsninger.
Det lyder desværre meget bedre, end det er.
På baggrund af flertallets henvendelse har Transportministeriet nemlig meddelt, at der tages udgangspunkt i ”basislinjeføringen, der kan sikre infrastrukturen tilstrækkeligt, og eventuelt dyrere anlægstekniske løsninger vil udgøre tilvalg, hvor der medfølger et finansieringsansvar for meromkostninger”.
På dansk betyder det for det første, at Dragør Kommune ikke selv er herre over højden på diget. Vi har hidtil arbejdet med en 100-års sikring i 2050 med mulighed for at forhøje yderligere frem mod 2100. På strækningen på Nordstranden betyder det et dige på 2,2 meter i år 2050.
Statslig løsning for kystsikring bliver markant højere
En statslig løsning, der skal ’sikre infrastrukturen tilstrækkeligt’ bliver markant højere. Tidligere har Sund & Bælts tilbudt at betale et dige et par hundrede meter ud for kysten på Nordstranden, der ville give dem tilstrækkelig sikring på den strækning: Det er markant højere. Sund & Bælt, som er sekretærer for den statslige arbejdsgruppe, har hidtil sagt 4,7 meter. De ønsker at sikre mod en 10.000-års hændelse – mod noget, der aldrig nogen sinde kommer til at ske, fordi de skal sikre værdier for milliarder i Øresundsforbindelsens tunnel.
Der kommer en genberegning af de 4,7 meter, men Sund &Bælt har på det seneste møde med kommunalbestyrelsen sagt, at man ikke skal forvente, at det sænker højden på 4,7 meter ret meget. Her skal man vide, at med Sund & Bælts projekt bliver diget på hele Sydstranden og Søvang væsentligt højere end 4,7 meter. For i tilfælde af en stormflod, der kommer fra Østersøen, er man her meget mere udsat.
Resultatet bliver, at Dragør Kommune kommer til at ligge bag en mur, vi ikke kan se ud over. Det var netop for at undgå det, at kommunen nu gennem flere år har arbejdet med Realdania om alternative løsninger.
For det andet betyder Transportministeriets udmelding, at alle udgifter, der ligger ud over, hvad det vil koste at lægge jord bag om Dragør Kommune, skal vi selv betale. ’Der medfølger finansieringsansvar for meromkostninger’, som det hedder.
”En halv håndvask”!
Tidligere har Lisbeth Dam Larsen (løsgænger) beskrevet Sund & Bælts tilbud om diget ved Nordstranden som ’en halv håndvask’. Det er en meget god beskrivelse. Sund & Bælt ville betale for diget på Nordstranden ned til havnen, og herfra skulle Dragør Kommune selv finde – og betale – en løsning med samme sikringsniveau. Det sagde vi i Liste T nej tak til. Det vil være sindssygt bekosteligt og næppe være udgifter vi kan pålægge borgerne at betale fuldt ud.
Da borgmesteren og hans flertal meldte sig ind i den statslige arbejdsgruppe, dukkede en linjeføring af det stærkt forhøjede dige rundt om Dragør Kommune op. Diget går hele vejen fra havnen og rundt om Søvang, hvor diget så ’går i land’ og fanger en kote på 4,7 meter inde i land.
Dragør Kommune kommer til at betale
Med andre ord – Dragør Kommune kommer til at betale for alle løsninger, der ligger ud over omkostningen til et 4,7 meter højt dige ved Nordstranden, hvilket svarer til udgiften til et højt landdige fra Ullerup i vest – på tværs af Amager – til kystvejen i øst.
Høring af linjeføring
Den nye linjeføring har ikke været i høring hos borgerne i Dragør, og det begrundes med, at der ”i forbindelse med den senere projektudvikling vil indgå direkte høringer af de berørte grundejere”. Det virker, som om borgmesteren nu går i skjul bag statens arbejdsgruppe og lader dem komme med de dårlige nyheder til de borgere, der bor i den sydvestlige del af Dragør Kommune?
Anlægslov?
Borgmesterens måske mest foruroligende udmelding er, at han forventer, at forundersøgelsen med stor sandsynlighed vil munde ud i vedtagelsen en anlægslov. Dette vurderer borgmesteren ”på mange områder vil komme Dragør til gode”. Det er ikke vores vurdering. En anlægslov vil med meget stor sandsynlighed være en lov, der gennemtrumfer et statsligt perspektiv, og på den måde vil Dragørs borgeres perspektiv blive undertrykt, og samtidig er det klart, at Dragør Kommunes borgere kommer til at finansiere den nytte, de får af den valgte kystsikring. Det bliver dyrt.
Hvad er Dragør Kommunes behov?
Liste T mener, at vi skal fastholde den nuværende plan, som er vedtaget af samtlige partier i kommunalbestyrelsen, hvor Dragør Kommune skal kystsikres til en 100-års hændelse. Og den konkrete kystsikring skal gennemføres, så den løbende kan udbygges/forhøjes på baggrund af den konkrete udvikling i havvandsstand og vejr. Vi skal gennemføre det ambitiøse projekt, som allerede har opnået støttetilsagn på mere end 50 mio. kr. og hvis vi gennemfører dette projekt inden for de nærmeste 4-5 år, så vil det ikke – som borgmesteren postulerer – have negativ indflydelse på hverken ejendomsvurderinger eller forsikring.
Liste T ønsker ikke, at Dragør Kommune potentielt skal ende med at blive tvunget ind i en kystsikringsløsning, som tager større hensyn til kritisk infrastruktur end til de behov, som Dragør Kommunes borgere reelt har.
Med venlig hilsen
Liste T ved Kristine Bak, Ebbe Kyrø, Ann Harnek, Annette Nyvang og Peter Læssøe
