Mageskifte i Dragør Havn

Der vil med stor sandsynlighed ske ændringer nede på havnen, da Dragør Havn og Lodsen er ved at indgå en byttehandel med hinanden.
Dragør Havn. Foto: Dragør News.
Dragør Havn. Foto: Dragør News.

Der vil med al sandsynlighed ske en lille ændring i Dragør Havn. Dragør Kommune er i gang med at behandle en sag om mageskifte mellem Dragør Havn og Lodsen, efter en forespørgsel fra Dragør Havn. Lodsen har selv godkendt, så længe det ikke påvirker deres byggeri eller forsinkelse af deres arbejde, hvilket Dragør Kommune har bekræftet.

Det drejer sig om et område på cirka 45 m2 i matriklens sydvestlige hjørne, som overdrages fra Lodsen til Dragør Havn. Som kompensation modtager Lodsen et tilsvarende areal i den nordvestlige del i den modsatte ende.

Dragør Kommune vil stå for omkostningerne i forbindelse med ændringerne på matriklen.

Plantegning for den nuværende matrikel

Grafik: Dragør Kommune.
Grafik: Dragør Kommune.

Plantegning for den nye matrikel

Grafik: Dragør Kommune.
Grafik: Dragør Kommune.

Sagen blev drøftet i Dragør Kommunes Kommunalbestyrelse i går, torsdag den 25., og er tidligere blevet behandlet i Klima-, By- og Erhvervsudvalget samt Økonomiudvalget hhv. den 10. januar og den 18. januar.

Del dette opslag: