Med weekendens musik og fest på fortet in mente, kigger vi her på, hvorfor der overhovedet blev bygget et fort i Dragør.
Groft sagt kan man sige, at fortet er en konsekvens af en række uheldige beslutninger fra dansk side. Eller med andre ord: at Danmark ikke formåede at vælge den rigtige side af en konflikt i næsten 200 år i streg.
De dårlige beslutninger står i kø
Med freden med Sverige efter 21 år i krig sluttede Store Nordiske Krig i 1720, og man må formode, at Danmark tænkte, at nu var der styr på sagerne. Men det skulle kun vise sig at være rigtigt i omvendt-land. I forbindelse med Napoleonskrigene i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet besluttede man, at briterne, datidens største sømagt, nok ikke var så farlige. Derfor kunne man sagtens blive ved med at sejle rundt og sælge varer til alle, der ville handle – deriblandt Frankrig. Det betød, at englænderne kom og gav os en ordentlig én på sinkadusen i 1801. Og for at det ikke var nok, kom de tilbage og nuppede resten af vores flåde i 1807 – det førte til en decideret statsbankerot i 1813.
Så langt så godt
Da man var ved at tabe herredømmet over Slesvig-Holstein i midten af 1800-tallet, valgte Danmark som en lille forsmået mand at rulle med musklerne overfor den største fyr i baren: Preussen. Som bekendt gik det rigtig dårligt, og store dele af Sønderjylland blev nu tysk.
Helst ikke igen
Så da det trak op til krig igen – denne gang den største krig, verden endnu havde set – valgte man for første gang i næsten 200 år at tage en fornuftig beslutning ift. Danmarks rolle i krig. Man ville være neutrale! Man havde leget lidt med tanken tidligere – det var sådan, briterne kom efter os i 1801 – men klog af skade skulle der sættes trumf på.
Det er kun de besværlige, som må blande sig udenom. Neutralitet er som bekendt ikke et spørgsmål om at råbe helle i skolegården og håbe, at de store fra niende søger videre. Nej, man er nødt til at være så besværlig, at buksevandet enten havner hos en anden eller helt udebliver.
Enter Dragør Fort
Som en del af denne neutralitetsstrategi gik man i gang med at sikre Danmarks kystlinje, så de kæmpende parter ikke lige havde lyst til at vade henover Danmark og få dem blandet ind i en masse rod – som det i øvrigt skete i 2. verdenskrig. En del af denne kystsikring blev til Dragør Fort, der stod færdig i 1915 – kun et år efter krigsudbruddet. Hvilket må siges at være succesfuldt tæt på deadline for et dansk offentligt byggeri.
En stor Succes!
Hvis vi ser bort fra det mindre historiske hik, at Tyskland besatte Danmark og også Dragør Fort, så er fortet i neutralitetssammenhæng en kæmpe succes. Faktisk har fortet været så neutralt, at der ikke er affyret et eneste kanonslag i krigssammenhæng nogensinde. Det tætteste, vi kommer, er i mellemkrigstiden, hvor kanonerne hver onsdag blev prøveskudt. I den forbindelse gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og anmodede folk om at lukke vinduerne op på klem, så lufttrykket fra kanonerne ikke blæste dem ud.
Fest og fred
I 1957 fjernede man langt størstedelen af skytset på fortet. I 1989 blev der sidste gang prøveskudt fra fortet, og i 1999 blev de sidste kanoner sendt på pension. På bedste dansk bureaukratisk manér sluttede fortet sin tid som station for opsynsmænd ifm. opførelsen af Øresundsbroen. Med andre ord var Danmark nu avanceret fra buksevand til gårdvagt. I år 2000 sluttede den rolle, da Øresundsforbindelsen var bygget færdig.
Tilbage er der bare at sige, at nu er fortet til fest og musik – ikke til krig, der ikke blev til noget. Så tyg du lige lidt på den, kære læser, når det regner ned i din fadøl under koncerten på fortet på lørdag.
