HESTETYVEN – del 1 af 3

Onsdag den 6. marts afholder Dines Bogø foredrag om en tidligere Dragør-borger, der både var hestetyv og samarbejdede med Gestapo. Her får du en lille forsmag på foredraget med denne mini-artikelserie om "Hestetyven".
Rudolf Christiansen foran ”Falkereden”. Sommerhuset, der var opført af direktør Falke. Foto: DB-arkiv.
Rudolf Christiansen foran ”Falkereden”. Sommerhuset, der var opført af direktør Falke. Foto: DB-arkiv.
20220815 DB korr | foto fra dragørnews.dk

Velkommen til “I Byen med Bogø“, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.


Rudolf Christiansen, bedre kendt som ”Hestetyven”

Han blev født i Jylland 1893. Christian Marius Rudolf Christiansen havde mange titler: Korrespondent, direktør, trærammefabrikant, redaktør, snedker og handelsmand.

I 1935 købte han redaktør Axel Gerfalks sommerhus ”Falkereden” på Nordstrands Allé i Dragør. Her flyttede han ind med sin tredje hustru, den 27-årige norskfødte Hjørdis. Ofte er sommerhuset benævnt ”Ørnereden”, men bygherren havde opkaldt det efter sig selv.

Tidligere i Dragør

Rudolf Christiansen havde tidligere boet i Dragør. I begyndelsen af 1921 lejede han en lejlighed i Dragør til sin første hustru Karen Sofie og deres et år gamle datter.

Hustruen var dengang gravid, og Rudolf Christiansen havde købt møbler og tøj til familien. Desuden havde han sat en sum penge af til familien, medens han skulle til Rusland for at ordne nogle forretninger.

Desværre glemte han at sørge for, at regninger blev betalt, og desuden var han kommet til at hæve alle pengene i banken, som familien skulle leve af. Hans hustru måtte aflevere alt til Kongens foged, og hun lod sig skille.

Østeuropa

Rudolf Christiansen havde påtaget sig forskellige efterretningsopgaver. Han blev anholdt i Rusland og kun med hjælp fra bekendte i Danmark blev han løsladt.

I Ungarn var han i slutningen af trediverne involveret i handel med stjålne heste, og det var sidstnævnte forhold, der i 1939 gav ham tilnavnet ”Hestetyven”. På Schiøtts vinstue i Købmagergade pralede han med sine aktiviteter, og han blev højtidelig derefter udnævnt af kammeraterne til ”Kongelig Ungarsk Hestetyv”.

Få år senere pralede han også med, at han havde kontakt til Danske Regeringskredse, Tysk Værnemagt, Gestapo, Dansk Sikkerhedspoliti, Engelsk Efterretningstjeneste, Danske Finanskredse og Dansk Adel. En stor del af praleriet viste sig at være rigtigt.

Han blev beskrevet som diskret, naiv og primitiv. Han gjorde indtryk på yngre kvinder selv om han ofte var fuld. Han var iført blød hat og halvslidt lang frakke.

Det var blevet til en del udlandsrejser. I 1940 blev han anholdt, fordi han brugte falsk pas, og ved den lejlighed blev der taget tre fotos af ham. Disse fotos udlånte politiet fire år senere til modstandsbevægelsen, da han blev jagtet.

Spionage mod kommunisterne

I Danmark var Hestetyven aktiv i kommunistiske kredse, hvor han indsamlede oplysninger. Mange af disse oplysninger fik han fra værtshusmiljøet omkring Nørreport.

Hustruen Hjørdis hjalp ham bl.a. ved på Det Kongelige Bibliotek at samle oplysninger om kommunister fra Arbejderbladet og tilsvarende aviser.

Det var Rudolf Christiansen og hans folk, der i november 1942 satte Gestapo på sporet af den kommunistiske leder Aksel Larsen, der havde levet ”under jorden” i næsten 1½ år.

Efterhånden fandt modstandsbevægelsen nok beviser på, at han spionerede mod kommunisterne, og i 1943 var han så eftersøgt, at han forsvandt fra Dragør til ukendt opholdsted. Hustruen blev boende i huset, indtil det kom på tvangsauktion.

Foredrag om ”Hestetyven”: Festsalen, Wiedergården. Onsdag den 6. marts 2024 kl. 13.30 fortæller Dines Bogø mere om Hestetyven, hans hustruer og børn. Mange fotos fra private arkiver. Billetter via Receptionen på Wiedergården.


Dines Bogø på Wiedergården, Dragør. Foto af: Dragør News

Om Dines Bogø

Dines Bogø har bidraget med tæt på 1.000 artikler til aviser og fagblade, 40 bøger om lokalhistorier og besættelsen, afholdt 441 foredrag og byvandringer om 40-50 forskellige emner.

Læs mere på hans hjemmesider:
Dobbeltmordet.dk
Beretning.dk
Din-Bog.dk
Lokalhistorier.dk
Sydamager.dk
Kriminalsager.dk

Del dette opslag: