Sådan startede Dragør Revyen i 1925

Sådan startede Dragør Revyen i 1925

1925: “Dragør Honolulu”

I 1925 blev visionen om en rigtig idrætspark i Dragør, mere end blot en drøm for medlemmerne af Dragør Boldklub. I stedet for den ujævne græsplæne mellem Drogdensvej og Rønne Allé, ønskede de sig en ordentlig park på et areal ved Engvej, som kommunen havde stillet til rådighed.

Men boldklubben stod selv for finansieringen af anlægsarbejdet, og det krævede kreative løsninger.

En gruppe ildsjæle, anført af Kaj Holbech, Einar Rosschou, og Arthur Jensen, kom på idéen om at afholde en revy for at samle de nødvendige midler. De valgte Strandhotellet som scenen for deres kreative fundraising-initiativ.

Med sig fik de professionel assistance fra skuespilleren Oswald Wallinie, der påtog sig rollen som instruktør, mens musikken blev komponeret af den pensionerede regimentsmusiker, Sophus Petersen.

Den første forestilling fik navnet “Fastelavns-revyen” og bestod af hele 21 numre, der på humoristisk vis reflekterede over lokale forhold og byens interaktion med “de fremmede”.

Blandt numrene var der en satirisk kommentar til Amagerbanen, hvor en trafikminister fra Honolulu gæstede byen. Derfor står titlen bedst i hukommelsen som “Dragør Honolulu”.

Revyen bød også på vittige skildringer af hverdagslivet i Dragør, der bl.a. kom til udtryk i viser som:

Til fru Jansens dansebal
Blev der lavet en skandal’
En af byens fruer, en af de fornemme
Hun gik over sit gevind

Selvom revyen kun blev opført to gange, var den en stor succes, og teamet bag revyen ventede ikke længe med at planlægge den næste. Allerede samme sommer havde de premiere på “Liftlige fløjter”, hvor den hawaiianske trafikminister atter gjorde sin entré.

Andre numre omhandlede emner som “Københavnerne kommer”, “Dragørs første æresborger”, og “Dragør set fra luften”. Desværre er de fleste tekster fra disse opførelser ikke bevaret, men én sang, “Dragør, du perle”, skrevet af Kaj Holbech, lever stadig i bedste velgående og synges den dag i dag.

Sommeren 1925 bød på endnu en revy, denne gang arrangeret af Dragør Tennisforening, som ønskede at matche boldklubbens succes.

Selvom tennis dengang blev set som en sport for børn og damer, og der var en vis rivalisering mellem tennis- og fodboldklubbens medlemmer, viste tennisforeningen, at de også kunne bidrage til byens kulturelle liv med en revy på Strandhotellets scene.

1926: “På Havnens Bund”

1926 bød på revyen “På Havnens Bund”, hvor et kalejdoskop af karakterfulde figurer foldede sig ud på scenen i Dragør Strandhotel. Med en vittighed og opfindsomhed, der sprudlede fra hvert manuskriptblad, leverede forfatterne et show fuld af liv og farver.

Blandt de muntre figurer var Kommunalarbejder Rødmos, den eventyrlige grønlandsfarer Svigtuttenut, den hastige jernbaneassistent Hurtigkarl, og frøken Længsel, der alle leverede humoristiske indslag, der fik salen til at ryste af grin. Ikke at forglemme de fire havn-fruer, der med garanti tilføjede en ekstra dimension af humor og charme til forestillingen.

Instruktionen var i de kyndige hænder af Oswald Wallinie, og scenen blev levendegjort af et stjernespækket hold, herunder Arthur Jensen, Carl Frandsen, og Robert Wærling, der hver især bragte deres karakterer til live med stor energi og entusiasme.

Andre kendte ansigter som Jens Kroman, Vic. Hylén, Theresia Swane, Rigmor Svenstrup og Grete Rose bidrog også til at gøre aftenen uforglemmelig.

Musikalsk blev revyen atter løftet af Sofus Petersen, bedre kendt som Krudtpeter, mens Nic. Hartvig stod for de imponerende dekorationer, der gav publikum en visuel fest. Revyen var også veludstyret bag scenen, med Ejnar Worm som sufflør og Fr. Kaufmann som belysningsmester, hvilket sikrede, at alt gik op i en højere enhed under forestillingerne.

“På Havnens Bund” var mere end blot en revy; det var en fejring af lokalt talent og kreativitet, der satte Dragør på kortet som et sted, hvor kunst og kultur blev værdsat og hyldet.

1928: “Undskyld vi Spiller”

I 1928 tog Dragør Boldklub satire til et nyt niveau med revyen “Undskyld vi spiller”, som dette år blev afholdt hos Borgerforeningen. Titlen kunne virke som en undskyldning for revyens dristighed, men også som et kvikt svar til rivaliserende revygrupper i Dragør.

Devisen “Ved enighed nås målet” var trykt i det meget gule program, hvilket måske var et nik til samarbejdets vigtighed både på og bag scenen.

Oswald Wallinie, der var kendt for sin skarpe instruktion og evne til at skabe spektakulære shows, førte igen taktstokken. Hans flair for drama og præcision var med til at højne forestillingens kvalitet.

En stjernebesat rolleliste bragte liv til scenen, herunder Edith Blichmann, Grete Egerod, Grete Holbech, Ellen Jans, Neel Jansen, og Gertrud Sadolin. Mændene på holdet, som Erling Kiærulff, Sven Jans, Kaj Leth, Karl Frandsen og Axel Ravn, matchede de kvindelige skuespillere i talent og karisma.

Elly Svenstrup og Rigmor Svenstrup tilføjede yderligere stjernestøv til denne glitrende rollebesætning, mens Verner Riiber bidrog med sin sædvanlige komiske timing.

For første gang introducerede revyen korpiger på scenen, en tilføjelse der uden tvivl trak fulde huse. Disse optrædener tilføjede en visuel charme og var en stor publikumsmagnet, hvilket tydeligt signalerede boldklubbens ambition om at dominere revy-scenen i Dragør.

Programmet for revyen var på otte sider og spækket med tidstypiske reklamer, der også tjente som en humoristisk kommentar til samtiden. En reklame fra en lokal murermester lød: “Fra Sundby til Kongelund – bli’er Husene bygget af SEMBERLUND”, hvilket ikke kun var en reklame, men også et eksempel på datidens sprogbrug og humor.

“Undskyld vi spiller” blev husket som en af de mest underholdende og vovede revyer i 1928, der ikke alene cementerede Oswald Wallinies ry som en fremragende instruktør, men også bekræftede Dragør Boldklubs rolle som en væsentlig aktør i byens kulturelle liv.

1939: “Døgnets Billeder”

I 1939 var verden på randen af krig, og denne usikre tid blev afspejlet i “Døgnets Billeder”, en revy der både kiggede indad og udad. Showet satte fokus på dagligdagens trivialiteter i Dragør, men gjorde det med en undertone af den voksende spænding i Europa.

Denne revy viste sig som et vigtigt kulturelt øjeblik, hvor byens indbyggere kunne finde trøst og samhørighed i humoren, selv i urolige tider.

Scenen blev et lærred, hvor lokale skuespillere malede både humoristiske og tankevækkende billeder af deres samtid. De brugte satiren til ikke kun at underholde men også til at bearbejde den kollektive nervøsitet, som krigen frembragte.

Dette år bød revyen på en række skarptskårne sketches, der spændte fra parodier på lokale skikkelser til spydige kommentarer om international politik.

Et af højdepunkterne var et sketch, hvor en lokal postbud – spillet med overdreven pomp og pragt – delte “nyheder” fra rundt om i verden, kun for at ende med en række misforståede eller absurde “fakta”, som bragte latterbrøl fra publikum.

Dette nummer var ikke kun morsomt men også en subtil kritik af den tidens mediedækning og den almindelige forvirring omkring verdensbegivenheder.

“Døgnets Billeder” blev husket for sin evne til at balancere mellem let underholdning og skarp social kommentar, hvilket gjorde det til en af de mest betydningsfulde revyer i årene før krigen.

I en tid hvor fremtiden virkede uvis, blev Dragør Revyen et sted, hvor byens borgere kunne samles om en fælles oplevelse, der gav både eftertanke og et tiltrængt pusterum fra den tungere verdenssituation.

1946: “Saltholmsrevyen”

Efter de mørke krigsår oplevede Dragør en kulturel genfødsel i 1946 med “Saltholmsrevyen”. Dette show var ikke kun en revy i traditionel forstand, men en festlig fusion af musik og sketchkomik, der gav et tiltrængt løft til byens moral.

Med en unik besætning bestående af harmonikaer, violiner, mundharmonika, fløjte, tuba, klaver og trommer, blev “Saltholmsrevyen” en musikalsk manifestation af fællesskabets genoplivning og kreativitet.

Forestillingen blev skabt af Poul Jans, der sammen med Einar Rosschou, Verner Riiber og Svend Jans blandt andre bidrog med tekster og melodier. Denne musikalske revy viste ikke blot lokale talenter, men også originalitet i sammensætningen og udførelsen af numrene.

Det var en hyldest til byens sammenhold og en tilbagevenden til de glade dage, der kendetegnede Dragør før krigen.

“Saltholmsrevyen” blev et symbol på byens genopståelse og viljen til at se fremad med et smil. Det blandede showet med sange fra fjerne strande og lokale indslag, der mindede borgerne om, at livet kunne være festligt selv i kølvandet på de hårdeste tider.

Showet modtog stor applaus og anerkendelse for sin evne til at forene musik, humor og lokalt samvær i én livsbekræftende forestilling.

Denne revy markerede starten på en ny æra for Dragør Revyen, hvor tradition og fornyelse gik hånd i hånd. Den banede vejen for fremtidige forestillinger og beviste, at selv i de sværeste tider, kan kunsten og fællesskabet trives og bringe håb.

1955: “Vor egen lille verden”

I 1955 blev en ny æra i Dragør Revyens historie indledt med “Vor egen lille verden”, hvor Poul Jans tog styringen. Revyen fandt tilbage til sine rødder med en velskrevet blanding af satire og ærlige betragtninger af byens liv og udfordringer.

Scenens lys skinnede på Willi Hansen og Kaj Leth, der med deres karismatiske optrædener og skarpe timing bragte en frisk luft af charme og humor.

Showet omfavnede både det nostalgiske og det nutidige, idet det leverede tankevækkende skitser om ændringer i samfundet, blandet med tidløse jokes, der sikrede publikums grin.

Fra vittigheder om lokale politikere til skæve blikke på dagligdagens små absurditeter, formåede de “på en harmløs måde” at give publikum både underholdning og stof til eftertanke.

Poul Jans’ evne til at fange essensen af Dragør gjorde dette show særligt mindeværdigt. Det var en revy, der ikke bare spillede på scenen, men også spillede en vigtig rolle i at genoplive og berige den lokale kulturarv efter en periode med pause. “Vor egen lille verden” står derfor som et kærkomment kapitel i Dragør Revyens farverige historie.

1961: “Lille by hvad nu”

Revyen i 1961, med titlen “Lille by, hvad nu?”, udforskede på humoristisk vis de forandringer, der prægede Dragør. Revyen blev et satirisk snapshot af en by i forvandling, der stod midt i spændingsfeltet mellem tradition og modernisering.

Med en blanding af nostalgi og fornyelse satte man fokus på, hvordan den globale udvikling påvirkede livet i den lille fiskerby.

Scenen blev sat med spørgsmål om byudvikling, nye teknologier og samfundsforandringer. Revyen behandlede alt fra den lokale frygt for at miste byens sjæl til spændingen ved nye muligheder. Med sange som “Den sidste grønne plet” og skitser om “Dragörs Supersnabbköp” blev publikum både underholdt og oplyst om de kommende ændringer.

Publikumsfavoritter som Willi Hansen og nye talenter gav liv til karaktererne, der hver især gav deres syn på byens fremtid. Humoren var skarp, og kærligheden til Dragør var tydelig i hvert nummer. Man reflekterede over, hvad fremtiden ville bringe for Dragør, mens man holdt fast i de værdier og traditioner, som byen var bygget på.

Revyen blev en vigtig kulturel begivenhed, der både fejrede og udfordrede Dragørs identitet. Den blev husket for sin evne til at balancere mellem tradition og forandring, og hvordan den formåede at holde byens sjæl intakt i en tid med hastig udvikling.

“Lille by, hvad nu?” står som et kærkomment kig på, hvordan en lille havneby som Dragør navigerer i de store verdensbølger.

1975: 50-års Jubilæumsrevyen

Jubilæumsrevyen i 1975 var en fest for øjet og sjælen, hvor både nye og gamle talenter samledes for at fejre et halvt århundredes revy-tradition.

Showet var en hyldest til det, der var opnået, og en fejring af fremtidens muligheder. Den bød på et væld af genopførte klassiske numre og nye skitser, der spiddede samtiden med kærlig humor.

2024?

Siden de tidlige dage, hvor man samlede penge ind til en idrætspark, til de nyeste forestillinger, hvor holdet bag året rundt forbereder sig på at bringe latter, har Revyen været et spejl for Dragør. Gennem kritik og komedie, satire og sange har den vævet sig ind i byens hjerte og historie.

Så, Dragør, hvad nu? Mere revy, selvfølgelig! Med hver ny generation ved roret, lover de jer, at der stadig er masser af grin i vente.

Lad os runde af med et hurra for Dragør Revyen – må den blive ved med at underholde, oplyse og ikke mindst, irritere os på den allermest elskelige måde!

Kilder og referencer:
Bogen “REVY I DRAGØR GENNEM 50 ÅR”, Udgivet af Dragør Revygruppe, februar 1975.
Dragør Revyens Facebook og hjemmeside, dragoerrevyen.dk
Dragør Lokalhistoriske Forening og Dragør Lokalarkiv, Kikkenborg medlemsblad 2015
Historisk Arkiv Dragør / Museum Amager, dragoerhistorie.dk

Revytitler gennem tiden