Selvom de fleste af os glæder os til nytår, vil en bestemt gruppe mennesker i Danmark stå med en ambivalent følelse, når uret rammer midnat.
Frimærker blev introduceret i 1840 i England og revolutionerede postvæsenet ved at forenkle portobetalingen. Det første danske frimærke blev for første gang udstedt i 1851 og fik tilnavnet “Fire R.B.S.”. Frimærket symboliserede en helt ny æra i vores måde at kommunikere på.
Men fra den 1. januar 2024 bliver dine frimærker værdiløse på breve sendt indenrigs i Danmark. Årsagen er en ny postlov, der medfører, at frimærker ikke længere er momsfritaget, men at momsen i stedet bliver opkrævet ved købstidspunktet.
Vi har derfor talt med en lokal frimærkesamler, Leif Andersen, som forklarer, hvad dette vil betyde for dine frimærker og for frimærkesamlerne.
DE NYE REGLER
Kort fortalt betyder den nye postlov, at alle frimærker købt før år 2024 bliver ugyldige og derfor ikke længere kan bruges til at sende breve til danske adresser. PostNord oplyser dog, at det vil være muligt at returnere frimærker købt i 2022 og 2023. Fremover vil et standardbrev nu koste hele 25 kr. at få sendt.
Frimærker bliver 0 kroner værd
Ændringerne vil også spille en stor rolle for Leif og andre frimærkesamlere, som må forvente et betydeligt økonomisk tab på dele af deres samlinger. Leif regner også selv med at opsige sit faste frimærke-abonnement hos PostNord, da det ikke længere giver mening med den nye lov.
De nye regler ærgrer Leif utrolig meget, og han fortæller, at det vil være en kæmpe omvæltning for de omkring 3000 medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund, som er landets samlingspunkt for frimærkesamlere.
LEIFS EGEN SAMLING
Selvom den nye postlov ikke kommer til at sætte en stopper for Leifs passion for frimærker, så giver den et rids i lakken, selvom han stadig er meget stolt af samlingen.
Leifs interesse for frimærker begyndte, da han var 8 år gammel og opdagede en samling af frimærker i en gammel pakke Medova-te hos sin mormor. Her fik han sit første frimærke, hvilket blev starten på en livslang rejse med frimærkerne.
Interessen fokuserer især på frimærker fra perioden 1934 til 1940, hvor luftpost og postfærger var i fokus. Derudover går interessen også på frimærker fra Danmark, Grønland, Færøerne, Norge og De Dansk-Vestindiske Øer.
Når han bliver spurgt om hans personlige favorit i samlingen, er valget let. Et sjældent frimærke på 2 rigsbankskilling fra 1852. Det er både sjældenheden og den flotte blå farve, der gør det til favoritten. Samtidig er det også det dyreste frimærke i samlingen.
Han samling er vurderet til cirka 350.000-400.000 danske kroner og det dyreste frimærke fra 1852 er vurderet til cirka 26.000 kroner.
“Det er ikke bare en hobby, men en livslang passion”, afslutter Leif mens han lukker sin frimærkesamling i.
VI GIVER IKKE OP
Selvom den nye postlov står til at træde i kraft per 1. januar, har Danmarks Filatelist Forbund ikke opgivet kampen. Leif forklarer, at forbundet har været i kontakt med deres advokat og er i gang med at undersøge mulighederne for en retssag på grund af de pludselige ændringer.
“Det kan ikke være rigtigt,” som Leif siger, “at frimærker kan erklæres ugyldige fra den ene dag til den anden med så kort varsel”.
Leif og resten af de danske frimærkesamlere håber, at dette vil føre til en retfærdig og bæredygtig løsning, der samtidig vil bevare værdien af deres gamle samlinger.
Har du også gamle frimærker liggende? Vi vil gerne se din samling og høre, hvordan du forholder dig til den nye postlov. Send os gerne en mail på redaktion@dragornews.dk med dine egne ord.
