Vinterbadning i Dragør

Når kulden sniger sig ind, og vinteren nærmer sig, vælger de fleste mennesker at holde sig langt væk fra havet. Men i Dragør findes der mennesker, som ikke lader sig stoppe af det iskolde vand. Læs mere om grundene til at vinterbade her:
Badenymferne Lone og Jytte i deres rette element. Mon hunden også er vandhund! (1985). Foto fra bogen "Dragør går i vandet".
Badenymferne Lone og Jytte i deres rette element. Mon hunden også er vandhund! (1985). Foto fra bogen "Dragør går i vandet".

Dragørs strande fyldes med mennesker, når sommeren rammer landet, og det kan næsten være umuligt at finde plads til sit strandtæppe. Selvom vores badevandstemperatur på Mormorstranden måske ikke er som på Bahamas, er den stadig meget badevenlig.

Derfor ser vi ofte en masse glade mennesker her i Dragør, der nyder en dukkert – året rundt.

Så snart sommeren er forbi, og kulden sætter ind, daler interessen stødt for den udendørs badning – medmindre det foregår i en opvarmet jacuzzi! Alligevel fortsætter en lille gruppe mennesker rundt omkring i landet med at bade året rundt og finde stor glæde ved at bade i det iskolde vand.

Ifølge Vinterbadeforeningen i Danmark har de i 2023 omkring 70.000 registrerede medlemmer, hvor medlemstallet er stødt stigende.

Dragør og vinterbadning

Historien om vinterbadning i Dragør går langt tilbage, og man mener at kunne spore det helt tilbage til 1940, hvor foreningen “Vikingeklub” lejede sig ind på badeanstalten i vinterhalvåret.

Her havde de adgang til et opvarmet lokale, da gamle notater antyder, at de modtog leverancer af tørv, som efter al sandsynlighed brugt som brændsel.

De Dragør Vandhunde

I 1970 opstod foreningen “De Dragør Vandhunde”, som stadig har hjemme i Dragørs kolde hav den dag i dag. Et af foreningens hovedpunkter ved oprettelsen i 1940 var at arbejde for bedre forhold for de vinterbadende i Dragør, enten i form af en sauna eller et opvarmet rum.

Selvom der skulle gå mange år, har De Dragør Vandhunde nu endelig fået deres velfortjente sauna.

Se flere billeder fra dengang

Hvis du er interesseret i at læse mere om vinterbadning og badning generelt i Dragør, udgav De Dragør Vandhunde et hæfte tilbage i 2010 i forbindelse med deres 40-års jubilæum. Du finder hæftet her.

Hvorfor vi elsker det kolde gys

Der er kan være flere grunde til at vinterbadning appellerer til mennesker. Men de gør det ikke nødvendigvis af de samme årsager.

Grunde til at vinterbade:

Sundhed

Vinterbadning er kendt for de sundhedsmæssige fordele. Det kolde vand stimulerer blodomløbet, øger energiniveauet og kan endda forbedre kroppens immunforsvar.

Mange vinterbadere snakker også en følelse af en mental klarhed og forbedret humør efter et koldt dyk.

Naturen

Dragør tilbyder en perfekt kulisse for vinterbadning med sin smukke havudsigt og idylliske strandlinje, Oplevelsen af at tage et koldt dyb i Øresund, med udsigt over de skønne omgivelser, kan i sig selv være en oplevelse.

Fællesskab

Vinterbadning er ofte en social aktivitet. Lokale vinterbadeklubber og mindre uformelle grupper mødes regelmæssigt i vinterhalvåret, hvilket skaber et stærkt fællesskab blandt deltagerne. Denne følelse af samhørighed og det at dele oplevelsen med andre gør vinterbadningen til mere end blot en kold svømmetur.

Traditioner

Vinterbadning har dybe rødder i vores skandinavisk kultur, og i Dragør er denne tradition blevet omfavnet og videreført siden 1940. Det er en del af kulturarv og en måde for indbyggerne at forbinde sig med deres historie og samtidig nyde en moderne livsstil.

Indre styrke

Der er også et element af mod og selvovervindelse i vinterbadning. For nogle vil det sværeste være at træde ned i det iskolde vand.

Men at overvinde den indre modstand og tage springet kan være en styrkende oplevelse, der skaber en følelse af stolthed og en fornemmelse af at have overvundet ens egne grænser.

Samlet set, kombinerer vinterbadning i Dragør sundhedsfordele, skønheden i naturen, fællesskabsfølelsen, kulturel tradition, personlig udfordring og muligheden for at nyde havet året rundt.

Hvilket gør vinterbadning til en meget elsket og værdsat aktivitet blandt lokalbefolkningen.

Sikkerhed under (vinter)badning

Man skal selvfølgelig være observant når man vinterbader, da man har med en ekstrem temperatur at gøre. Rådet for Større Bade- & Vandsikkerhed har 8 gode råd, som er værd at huske:

Inden du går i vandet:

1. Tjek badeforhold og redningsudstyr

Tjek dit lokale vejr og badevandskvalitet for det område du befinder dig i.

2. Hold øje med is på trappe og bro

Fjern is fra trappen og broen, da et fald på den glatte overflade kan få alvorlige konsekvenser.

3. Sænk langsomt kroppen ned i vandet

Undlad at springe på hovedet. Undgå at gå direkte fra saunaen og i iskoldt vand. Vent cirka 1 minut, så du kan køle af, hvilket minimerer risikoen for en markant blodtryksstigning på grund af temperaturforskellen.

Forskellige tests har påvist, at jo større temperaturforskel der er mellem saunaen og det iskolde vand, desto større er risikoen for en alvorlig stigning i blodtrykket.

4. Bad aldrig alene

Bad sammen og gå op sammen. Det anbefales at være mindst 3 personer, så en person kan hjælpe den tilskadekomne, og en anden kan hente yderligere assistance.

Hvis en person oplever ubehag i vandet og skal hjælpes op, er det sjældent tilstrækkeligt med kun én hjælper.

Erfaring har vist, at der kræves 4 personer for at hjælpe en person op af vandet på et spineboard.

Når du går i vandet:

5. Træk vejret roligt

Hvis du ånder for hurtigt og hyperventilerer, kan det resultere i, at du besvimer i vandet.

Hvis du bliver dårlig eller oplever ildebefindende og har behov for andres hjælp, er tiden en kritisk faktor.

Alle i vandet har kun et begrænset aktivt tidsrum til at handle i det kolde vand.

Overlæge Bo Belhage har udført forsøg, der viste, at 2 ud af 16 forsøgspersoner besvimede i det kolde vand på bare 20 sekunder. Årsagen var hyperventilation.

6. Hold øje med hinanden

De personer, du har hilset på før vinterbadning, er dem, du skal holde øje med, mens du er i vandet.

Giv straks signal til de andre, hvis du pludselig føler dig dårlig.

Brug råb eller plask med armene som signal.

Undgå at gribe fat i andre, hvis du er ved at falde.

7. Hold dig tæt på trappen eller opgangen

Bevæg dig ikke længere væk fra stigen/opgangen, end du kan nå den med få svømmetag. Badning varer typisk mellem 10 og 30 sekunder.

Hvis du bader i mere end 2 minutter, kan det kolde vand medføre markant reduktion af kræfterne og følelsen i fingre og tæer.

Dette kan udgøre et problem, når du selv skal kravle op af stigen eller trappen.

8. Svøm aldrig under isen

I iskoldt vand kan man ikke svømme så langt som i tempereret vand, da kulden kræver hyppigere vejrtrækning.

Vil du vinterbade i Dragør?

Hvis du har fået mod på at vinterbade i Dragør, tilbyder De Dragør Vandhunde de nødvendige rammer. Dog kan der gå lidt tid, da ventelisten er lang.

Ifølge deres hjemmeside er der i øjeblikket over 700 personer på ventelisten med over 3 års ventetid. Men jo før du skriver dig op, jo bedre.

Alternativt findes der også klubber for vinterbadning i blandt andet Kastrup og Sundbyøster.

Foto: Line Rasmussen fra HOLISTISK-TERAPI Krop Sind & Ånd

Læs også: Redaktionen tester: Termisk Terapi

Redaktionen testede ‘Termisk Terapi’ hos Line Rasmussen i Dragør, hvor de oplevede sauna og isbade, samt udfordringer og fordele ved denne sundhedstrend.

Del dette opslag: