Hvad så med juletræet?

Julen er nu overstået, og juletræet er blevet til et grantræ. Men hvad skal du nu gøre med det aflagte træ? Få svarene her.
Foto: Aslak Raanes.
Foto: Aslak Raanes.

“Forbi! forbi!“ sagde det stakkels træ. “Havde jeg dog glædet mig, da jeg kunne! forbi! forbi!“. Sådan lyder H.C. Andersens eventyr om Grantræet.

Julen er forbi, men hvad skal du gøre med dit juletræ? Indtil nu har det stået og pyntet flot i hjemmet, men nu står det bare og fylder. I Dragør er der forskellige muligheder, du kan benytte dig af, afhængigt af, hvordan du bor, og hvilket træ du har.

Dine 5 muligheder:

  • Du kan stille juletræet i din have til glæde for fuglene, hvor det kan fungere som læ og skjulested i ventetiden.
  • Giv det til en ged. Hvis du kender et lokalt sted, der holder geder, kan du spørge, om de kunne bruge dit gamle juletræ. Geder er vilde med juletræer, hvor de båder spiser nåle og barken. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, om træet er blevet sprøjtet med glimmer, brandhæmmende midler eller andre kemikalier, da det ikke er sundt for gedernes fordøjelse.
  • Sæt det ud til skrald. I løbet af uge 2 og uge 3 vil renovationsvognen hente de brugte juletræer. Bemærk venligst, at træet må have en maksimal højde på 2,5 meter, være fri for pynt, uden fod og uden søm fra foden.
  • Visse juletræer kan genplantes efter højtiden. I stedet for at smide juletræet ud efter brug, kan du vælge at købe et pottegroet juletræ, som kan genplantes i naturen efter julen. Du kan enten selv vælge at plante det, hvis du har plads i haven, eller alternativt findes der flere forhandlere, som tilbyder at hente træet igen som en del af aftalen. Herefter vil de sørge for genplantningen og tilføje lidt bæredygtighed til juletraditionen.
Foto: Rebecca Siegel
Foto: Rebecca Siegel

Glædelig bagjul og godt nytår!

Del dette opslag: