Livet i Baggersmindelejren – del 1

Velkommen til “I Byen med Bogø, hvor Dines Bogø byder ind med små lokale historier og fortællinger fra Dragør og omegn.

Baggersmindelejren har spillet en betydelig rolle i Dragørs historie, idet den har været brugt mange i forskellige kontekster. I denne to-delte miniartikelserie vil Dines Bogø udforske Baggersmindelejrens historie, der har været hjemsted for alt fra soldater til “uregerlige kvinder” og børn.

Hvor ligger lejren? Har det noget at gøre med Bachersmindevej?

Allerede i 1916 fik lejren navnet ”Baggersmindelelejren”.

Hvorfor hedder det så ikke Bachersmindelejren, stavet på samme måde som den nærliggende gård?

Bagger eller Bacher

Der er en meget enkel forklaring på, at navnet staves med ”gg”.

Crilles Petersen Bacher opførte i 1872-73 en gård på Fælledvej. En af de første gårde, der blev opført på ”Fælleden”.

Militæret har altid fremstillet forskellige ”fortrolige” kort og på et kort fra 1901 navngiver militæret gården ”Baggersminde”, uanset, at ejeren hedder Bacher.

Vejen vi i dag kender som Fælledvej hed oprindelig Nyvangsvejen, fordi den løb langs med diget op med vænget ”Nyvang”. Vang/Vænge = indhegnet markområde. Fra 1868 har vejen været offentlig kommunal.

På gavlen på gården Fælledvej 61 kan man læse ”Bachersminde 1872”.

Men som med datidens kordegne, der skulle indskrive navne på døbte. Man skrev det man hørte og dengang spurgte man ikke, hvordan et navn blev stavet. Om det var Sofie eller Sophie, Viktor eller Vichtor, Petersen eller Pedersen betød jo ikke så meget. Måske lige undtagen for familien.

Da militæret skulle opføre en baraklejr i 1916 kiggede man selvfølgelig på et militærkort. Eneste navn, der fandtes i hele området var ”Baggersminde”. Navnene Fælledgård, Søndergård, Strandvanggård, Søvanggård og Sølyst kom først på kort mange år senere.

Lejren opføres i 1916

Arealet, hvor militæret på Sydamager opførte den ene af de fem baraklejre lå på Strandvanggårds jordlodder. Arealet ligger på vestsiden af Fælledvej og det var tilkøbt i 1876. Lejren bestod oprindelig af 11 større og en del mindre bygninger. I en af de større bygninger, var der indrettet KFUM-soldaterhjem.

Mandskabet i ”Sikringsstyrken” havde fra 1914 været indkvarteret på gårde og i teltlejre. Gårdejerne var efterhånden temmelig trætte af soldaterne, og derfor opførte Krigsministeriet fire lejre i Store Magleby kommune og en lejr i Tårnby Kommune.

De mange indkaldte til ”Sikringsstyrken i 1914-18” var måske medvirkende til, at Tyskland ikke dengang blev fristet til at udvide krigen til Danmark.

Lazaret

En kort periode i 1919 blev Baggersmindelejren anvendt som lazaret for tidligere allierede krigsfanger, der var på vej fra Tyskland til deres hjemlande. Franske og belgiske krigsfanger boede i lejren. De soldater, der døde under opholdet, blev begravet på Assistents Kirkegård i København.

Salg til Frelsens Hær

Efter at gårdejer Christian Petersen på Strandvanggaard havde afviklet lejeforholdet med Krigsministeriet, købte Frelsens Hærs Bygge- og Forenings Aktieselskab jordstykker og bygninger den 22. oktober 1919 for 15.000 kr.

Efter en gennemgribende istandsættelse kunne man den 3. august 1920 åbne lejren for de første 70 børn. Lejren skulle bruges til sommerophold for ca. 115 børn. Disse var der i 28 dage, og i hver sæson var der 3 hold børn.

Baggersmindelejren lå ideelt i forhold til København. Der var togforbindelse med Amagerbanen til Store Magleby jernbanestation. Kongelunden var lige i nærheden, og der var kun få hundrede meter til badestranden. Et pragtfuldt sted i landlige omgivelser.

1940-1947

Af sikkerhedsmæssige grunde ophørte Frelsens Hær med at sende børn på sommerlejr til Dragør, da Danmark blev besat i april 1940.

Den tyske Værnemagt beslaglagde den 29. august 1943 de tre krudthuse på Sydamager og den tomme Baggersmindelejr blev beslaglagt i eftersommeren 1943.

Tyskerne kaldte lejren for ”Backersminde”. De anvendte den til indkvartering af mandskab, der var under uddannelse, bl.a. for at blive sendt til Østfronten.

Fra foråret 1945 anbragte Den tyske Værnemagt mange af deres flygtede landsmænd fra Østpreussen i danske skoler, idrætshaller m.v. I et begrænset omfang blev flygtningene også anbragt i de kaserner og forlægninger, som tyskerne havde beslaglagt eller opført til deres egne tropper.

På Sydamager foregik indkvarteringen i første omgang i to baraklejre på Fælledvej nr. 132 og 281, henholdsvis Baggersmindelejren og den tyskopførte ”Krokodillelejr”.

Da de tyske tropper begyndte hjemmarchen den 6. maj 1945 blev de civile tyske flygtninge efterladt. Efter ordre overtog Modstandsbevægelsen bevogtningen af alle skoler, lejre m.v., hvor der var indkvarteret flygtninge.

---